Handlinger tilknyttet webside
Juni, 2018

Når man ikke er i lykketoppen

De nordiske lande har i de senere år på skift ligget i toppen af flere lykkemålinger. Hvad enten det gælder FN's World Happiness Report eller OECD's Better Life Index, så ligger alle de nordiske lande blandt de 10 højest placerede i 2018. Norden er ganske enkelt et sted i verden, hvor de fleste oplever en høj livskvalitet.

Forskerne mener, at vi overordnet set kan takke den nordiske velfærdsmodel, som skaber rammerne for et godt liv i Norden Vores sociale sikkerhedsnet skaber tryghed. Gratis uddannelse giver frihed og muligheder. En fornuftig balance mellem arbejde og fritid giver os mulighed for at udfolde os både på jobbet og i fritiden.

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd nuancerer dog billedet og viser, at lykken er ujævnt fordelt. Det er stadig sådan, at vi i Norden er lykkeligere end i andre regioner i verden, men det er ikke ensbetydende med, at alle er lykkelige. En stigende andel af borgerne giver udtryk for, at de mistrives eller endda er ulykkelige. Faktisk udgør denne andel 12,3 procent af befolkningen i Norden. Det er også bekymrende, at unge voksne mellem 18 og 23 år samt ældre over 80 er mest ulykkelige. Det skal vi tage alvorligt.

Rapporten viser de omstændigheder i livet, som er mest forbundet med mistrivsel og lavere livskvalitet. De fem vigtigste er dårligt helbred generelt, dårligt psykisk helbred, indkomstulighed, arbejdsløshed og mangel på sociale fællesskaber.

Det fysiske og psykiske helbred har størst betydning for mistrivsel. Andelen af unge, som føler sig deprimerede, varierer i de nordiske lande, men det overordnede mønster er, at unge kvinder oftere føler sig deprimerede end unge mænd. Samtidig ser vi, at dårligt psykisk helbred er et stigende problem, både hos unge kvinder og mænd.

Arbejdsløshed har også stor betydning for, hvordan vi har det. En tredjedel af de arbejdsløse trives ikke i de nordiske lande, hvilket er betydeligt flere end blandt de beskæftigede.

Det har samfundsmæssige konsekvenser, at en voksende gruppe mennesker oplever mistrivsel. Det er især relateret til sygefravær, lav produktivitet og et højere forbrug af sundhedstjenester. Et andet vigtigt aspekt er, at det skaber mistillid. Uligheder i trivsel er nemlig stærkt forbundet med mistillid. Hvis ulighederne vokser, kan det have store konsekvenser for tilliden mellem mennesker, som igen påvirker sammenholdet i samfundet.

Det er utopisk at forestille sig et samfund, hvor ulykke og mistrivsel ikke eksisterer. Det er heller ikke ønskeligt. Livet vil altid indeholde faser, hvor vi som individer ikke opfatter os selv som værende lykkelige. Årsagerne til at vi føler os ulykkelige eller mistrives er også unikke for hvert individ. Livskvalitet handler om overskud til at mestre hverdagens krav. Det overskud henter vi blandt andet i gode relationer til andre, i meningsfyldte aktiviteter og støtte fra omgivelserne.

Sammenhænge og ligheder på tværs af de nordiske lande indikerer dog, at visse samfundsstrukturer reducerer vores trivsel. Det rejser et par spørgsmål til den offentlige debat. Hvad kan vi som fællesskab gøre for mennesker, som af forskellige grunde oplever en svækket livskvalitet? Hvilken rolle skal det offentlige have? Hvilken rolle skal civilsamfundet have? Og hvordan bruger vi bedst muligt samfundets ressourcer? Vi bør diskutere disse spørgsmål. Vi er ikke tjent med, at så mange mennesker forbliver i skyggen af lykken.

Nyheder

Dagfinn Høybråten